Full Lyrics
Den store, hvide Flok vi se,
som tusind Bjærge fuld af Sne,
med Skov omkring
af Palmesving
for Tronen. Hvo er de?
Det er den Helteskare, som
af hin, den store, Trængsel kom
og har sig toed
i Lammets Blod
til Himlens Helligdom,
dér holder de nu Kirkegang
med uophørlig Jubelklang
i høje Kor,
hvor Gud han bor
blandt alle Engles Sang.
Her gik de under stor Foragt!
Men se dem nu i deres Pragt
for Tronen staa
med Kroner paa,
i Himlens Præstedragt!
Sandt er det, i saa mangen Nød
tit Taarestrøm paa Kinder flød;
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret paa sit Skød.
Nu holder de, og har til bedst
hos ham en evig Løvsalsfest;
og Lammet selv,
ved Livets Elv,
er baade Vært og Gæst.
Til Lykke, KæmpeSamling, ja
o, tusind Fold til Lykke da,
at du var her
saa tro især
og slap saa vel herfra!
Du har foragtet Verdens Trøst,
saa lev nu evig vel og høst,
hvad du har saa’t
med Suk og Graad,
i tusind Englelyst!
Ophøj din Røst, slaa PalmeTakt,
og sjung af Himmelkraft og Magt:
Pris være dig
evindelig,
vor Gud og Lammet sagt!