Full Lyrics
Der er en Vej,
som Verden ikke kender,
den “Livets Vej”,
som ej er gjort af Hænder,
en LøngangsSti,
hver Sten forbi,
til Livets Land med Glædens Kilder.
Sig aabne maa
de tykke, mørke Skove,
os bære maa
den skøre, falske Vove;
det høje Fjæld,
det skumle Hel,
kan Livets Vej for os ej spærre.
Just for de smaa
er LøngangsStien lavet,
til trygt at gaa
i Ørken og paa Havet,
paa Troens Grund
i allen Stund,
ved Midnatstid som midt paa Dagen.
Den Vej paa Jord
til Himlens høje Sale
sig sælsomt snor
igennem Skyggedale;
som solsprængt Sky
af Dagen ny
paa Herrens Vej er hver en Skygge.
Vel tornestrø’t
er Stien somme Steder,
men rosenbødt,
som Sorgen er med Glæder;
af Jesu Røst
opvokser Trøst,
med Rosen læges Tornestikket.
Den Vej paa Jord
til Livets Land og Lykke
er Jesu Ord
med Straaleglimt i Skygge;
de strække sig
til Himmerig,
hvor de kom fra, hvor de har hjemme.
Med Jesu Aand
Guds Menighed af Naade,
vi Haand i Haand
paa kærlig BørneMaade
gaa trøstig frem
til Lysets Hjem,
til FaderHuset i det høje.
Alt som vi gaa,
vi dog af Gud oplæres
til at forstaa,
vi hæves og vi bæres
i Ledebaand
af Livets Aand
og af vor Faders Engleskare.
