Full Lyrics
I.
Hvad est du dog skjön,
Ja skjön, ja skjön.
Du allerlifligste Guds Sön!
O du min Sulamit, Sulamit,
Ja mit, ja mit,
Alt hvad jeg har er også dit.
Min Ven, du est min,
Ja min, ja min;
Så lad mig altid være din!
Ja vist, evig vist,
Ja vist, ja vist!
Du min skal blive her og hist.
Men tænk, jeg er her,
Ja her, ja her,
Iblandt så mange dragne Sværd!
O så kom, Due! kom Due!
Ja, kom, ja, kom!
I Klippens rif er Ro og Rum.
II.
Guds Sön har gjort mig fri
Fra Satans Tyrrani,
Fra SyndeStand,
Fra LovensBand,
Fra Dødens Skræk og HelvedBrand.
Min Goel lagde sig
Imellem Gud og mig,
Sig undergav
Min Syndestraf,
Til Marter, Död och Grav.
Det var den Kjærlighed til mig,
Som er så ubegribelig;
Så god,
Imod
En Ond fra Top til Rod:
Der ingen Ting var til Behag,
Undtagen den forbudne Smag,
Med Mund og Hånd,
Ja Sjæl og Ånd
I Fjendens LænkeBånd.
Nu er jeg Gud i Vold,
Trods Slangen tusindfold!
Lad ham kun stå
Og se mig gå
Med Friheds PurpurKlædning på.
Hvad gjör det godt i Bryst,
At fölge Jesu Röst
På Sandheds Sti,
Alt Ondt forbi.
Til Himlens Sorgenfri!
Lad Verden sig ei bilde ind
Endnu engang at få mig blind,
Nej, nej
Den Vej
Til Pölen går jeg ej,
Nej, jeg er kjöbt for dyre til
At prøve syndens LykkeSpil;
Jeg blæser ad
Den LokkeMad,
Og ser til Himlen glad.
Nu er jeg Gud i Vold.
Mit Hjerte i mig ler,
Når jeg min Grav beser,
Ei BlomsterDal,
Ei FyrsteSal
Så tryg en Seng mig vise skal.
Min Död er Færgemand
Til Livets faste Land,
Gud zebaot,
Hans eget Slot,
Ja! Det er evig godt.
Er Vinden her skjönt tidt imod,
At spæge lidt det kåde Blod,
Al Kur
Er sur
For mennesklig Natur;
Den gjör dog let,
Som Rå og Hind,
Det derudi forsögte Sind,
Ja, Korsets Hegn
Er just det Tegn
Til Friheds rette Egn.
Guds Sön har gjort mig fri.
